tirsdag den 11. december 2012

Rituximab som subkutan indsprøjtning

Firmaet Roche som producerer Rituximab (MabThera) har udsendt en pressemeddelelse, hvori det oplyses, at Rituximab også kan gives som subkutan indsprøjtning: "Roche reports positive studies of MabThera given by subcutaneous injection".

Rituximab anvendes både til cancer og autoimmune sygdomme, og er også anvendt til ME patienter i det efterhånden meget velkendte norske forsøg. Her gives lægemidlet som intravenøs behandling. En sådan infusion varer ca. 2,5 time.

Behandling ved indsprøjtning varer kun 5 minutter. De nye forsøg fra Roche er foretaget på cancer patienter. Det oplyses, at effekten af indsprøjtning skulle være ligeså god som ved infusion, idet koncentrationen af Rituximab i blodet ved indsprøtjning ikke var underlegen i forhold til behandling ved infusion.
(Citat: "Specifically, the studies showed that SC injection resulted in non-inferior MabThera concentrations in the blood (pharmacokinetics; PK) compared with standard intravenous (IV) infusion.")

Jeg tænkte, at det er gode nyheder for ME patietner, hvis Rituximab bliver en godkendt behandling til ME. Idet jeg gætter på, at det måske var en blidere måde at afprøve en meget lille dosis Rituximab på de mest syge ME patienter for at se om de tåler behandlingen???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.