lørdag den 16. marts 2013

TRPA1, muskelaktivitet og påvirkning af det autonome nervesystem

I en lang række indlæg har jeg skrevet om ionkanalen Transient Receptor Potential Ankyrin 1, TRPA1, og om muligheden for at påvirkning af denne ionkanal kan have betydning for ME og komorbiditeter.

I det seneste indlæg om TRPA1 har jeg sat links ind til foregående indlæg, så et overblik kan fås her:
ME, slow gastric emptying, serotonin and TRPA1

Herefter har jeg skrevet, om hvordan ionkanaler påvirkes af metabolitter fra muskler, der arbejder:
Betydningen af "exercise pressor reflex"

I det afsnit nævnte jeg P2X, TRPV1, og ASIC, men ingenting om min yndlings ionkanal TRPA1. Men det kommer nu. Der er nemlig skrevet en hel artikel om TRPA1s betydning i forbindelse med muskelaktivitet:
Transient receptor potential A1 channel contributes to activation of the muscle reflex

Artiklen indleder med det vi allerede ved:
Ved motion er der aktivering af det sympatiske nervesystem. En refleks med oprindelse i kontraherende skeletmuskler anses for at bidrage til "sympathoexcitation" set under motion. Denne muskelrefleks er fremkaldt af kontraktionsinduceret stimulering af afferenter nervebaner. Gruppe III og IV muskel afferente nervevbaner stimuleres af metaboliske biprodukter og ved mekanisk kontrakion af musklerne. Og hermed øges aktivering af det sympatiske nervesystem.

Det hævdes, at TRPA1 er en af de mekanosensitive ionkanaler, og ydermere bliver TRPA1 aktiveret af arakidonsyre metabolitter og bradykinin. Så forskerne bag artiklen har sat sig for, at finde ud af om TRPA1 bidrager til aktivering af muskelrefleksen og hermed af aktivering af det sympatiske nervesystem.

(Og her er det jeg tænker, hvis TRPA1 allerede findes i overtal hos ME patienter, eller allerede er overaktiveret af en eller anden årsag, så går det da helt galt, hvis den igen stimuleres af motion/muskelarbejde...!?! Jeg ved det ikke, jeg gætter..... )

Forskerne opstiller et forsøg, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, men jeg vil blot referere konklusionen på forsøget:

Stimulering af TRPA1 på muskel afferente øger via refleksen aktiviteten af det sympatiske nervesystem. Og det er sandsynligt, at arakidonsyre metabolitter, bradykinin og fosfat stimulerer TRPA1.

Altså, forskerne foreslår, at TRPA1 bidrager til aktivering af den metabolit-følsomme del af muskel refleksen, og hermed til øget aktivering af det sympatiske nervesystem.

Og så er det, at den opmærksomme bloglæser, straks går tilbage til afsnittet om
TRPA1 involvement in autonomic dysfunction in ME? ....og spørger, hvordan hænger det så sammen med konklusionen fra den der nævnte artikel:

"TRPA1 er involveret i mediering af vasodilation. TRPA1 kan også påvirke ændringer i blodtrykket af mulig relevans for autonome system reflekser og potentielt til vasovagal/neurocardiogenic synkope lidelser."

For slet ikke at nævne afsnittet om, at ME komorbiditeten POTS muligvis kan have autoimmun oprindelse
Postural orthostatic tachycardia syndrome - autoimmune?

Mit svar er, at jeg aner ikke, hvordan det her hænger sammen, men hvor kunne det være super spændende, hvis nogen ville forske i det!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.