lørdag den 27. april 2013

TNF-α, ME and theranostics

The article Natural killer cells in patients with severe chronic fatigue syndrome give us the information that severely affected CFS patients have an increased level of the cytokine TNF-α.

TNF-alpha is the "master regulator" of the inflammatory (immune) response in many organ systems.

Etanercept (trade name Enbrel) is used for treating autoimmune diseases by interfering with Tumor Necrosis Factor (TNF)  by acting as a TNF inhibitor.  Autoimmune diseases are caused by an overactive immune response. Etanercept has the potential to treat these diseases by inhibiting TNF-α.

The Norwegian researchers are going to use Etanercept in a clinical trial: Tumor Necrosis Factor-alpha Inhibition Using Etanercept in Chronic Fatigue Syndrome

Patients have indvidual reactions to drugs. And ME patients sometimes respond strongly to different drugs. A solution to this problem is personalized medicine.

Theranostics  is a proposed process of diagnostic therapy for individual patients - to test them for possible reaction to taking a new medication and to tailor a treatment for them based on the test results.

The Danish Professor Klaus Bendtzen has written this brilliant article in Discovery Medicine:
Personalized medicine: theranostics (therapeutics diagnostics) essential for rational use of tumor necrosis factor-α antagonists:
"All currently used TNF antagonists may dramatically lower disease activity and, in some patients, induce remission. Unfortunately, however, not all patients respond favorably, and safety can be severely impaired by immunogenicity, i.e. the ability of a drug to induce anti-drug antibodies (ADA). Assessment of ADA is therefore an important component of the evaluation of drug safety in both pre-clinical and clinical studies and in the process of developing less immunogenic and safer biopharmaceuticals."

onsdag den 24. april 2013

Nyt gennembrud i ME forskningen

The Times kan berette om et gennembrud i ME forskningen.

Norges ME Foreningen viser en indscanning af teksten.

Det er professor Julia Newton fra Newcastle University som står bag forskningen om, at ME patienters muskelceller opfører sig meget anderledes end normalt.

Der er en pressemeddelelse fra Newcastle University, der oplyser om tre undersøgelser, der skal udføres (oversat fra ovenstående link):
"Den første omfatter undersøgelse af, om et monoklonalt antistof, Rituximab, kunne anvendes som et lægemiddel med henblik på at forstå mere om træthedsmekanismer. Rituximab bliver meget vellykket anvendt i behandling af leddegigt, visse kræftformer og den gennemgribende træthed, der opleves af patienter med en immun leversygdom kendt som primær biliær cirrose.

Det andet forsøg vil undersøge, hvorfor personer med CFS/ME har lavt blodtryk, og om dette kunne være et mål for behandling. Dette arbejde omfatter undersøgelser med nyudviklede MR-teknikker til at undersøge patienternes muskler, hjerne og hjerte. Desuden vil yderligere laboratorieforsøg involvere voksende muskelceller fra CFS/ME patienter og undersøgelse af deres reaktion på motion.

Den tredje undersøgelse ledet af Dr. Fai Ng på Newcastle University udforsker, hvilken rolle inflammation kan have på udmattelsessymptomer."

The Naked Scientist har tidligere bragt et inteview med Professor Julia Newton om hendes arbejde med muskelceller.

Her er link til Julia Newtons seneste artikler:

Loss of capacity to recover from acidosis on repeat exercise in chronic fatigue syndrome: a case-control study

Chronic fatigue syndrome and impaired peripheral pulse characteristics on orthostasis--a new potential diagnostic biomarker

Is chronic fatigue syndrome in older patients a different disease? -- a clinical cohort study


..og så skal jeg da lige nævne min yndlingsreceptor TRPA1, og hvordan den reagerer på syredannelse:

Citat fra arktiklen:  A TRPA1-dependent mechanism for the pungent sensation of weak acids:
"Our results show that heterologously expressed TRPA1 currents can be induced by a series of weak organic acids, including acetic, propionic, formic, and lactic acid, but not by strong acids....
...We conclude that TRPA1 is a general sensor for weak acids that produce intracellular acidification and suggest that it functions within the pain pathway to mediate sensitivity to cellular acidosis."













torsdag den 18. april 2013

En autoimmun komorbiditet hos ME patienter?

Postural orthostatic tachycardia syndrome (POTS) er en lidelse med ukendt ætiologi og er forbundet med ortostatisk intolerance.

POTS er karakteriseret ved stigning i puls på over 30 pulsslag/minut, eller til mere end 120 pulsslag/minut inden for de første 10 minutter efter overgang til stående stilling. Der er et betydeligt ubehag i stående stilling, som aftager, når man lægger sig ned.

Der er en høj prævalens mellem ME/CFS og POTS. Et studie viste, at 27% af en gruppe ME/CFS patienter også havde POTS. Et andet studie viste, at 64% af en gruppe POTS patienter også opfyldte digagnosekriterier for ME/CFS. Sådanne mindre forsøg er naturligvis altid behæftet med usikkerhed, så procent tallene skal tages med forbehold. Imidlertid er den høje prævelans for ME/CFS og POTS velkendt og veldokumenteret.

Både ME/CFS og POTS er under mistanke for at være autoimmune. Som de fleste sikkert allerede ved, så er man ved at samle penge ind til et fase 3 forsøg til behandling af ME med Rituximab. Er dette forbigået ens opmærksomhed, så klik straks ind på MEandYOU og læs alt om det.

Hvad de færreste sikkert ved er, at i USA er en forskergruppe i gang med at undersøge sammenhængen mellem POTS og IgG rettet mod kroppens eget væv.

De har udgivet disse artikler:
Autoimmunoreactive IgGs from patients with postural orthostatic tachycardia syndrome

Autoimmunoreactive IgGs against cardiac lipid raft-associated proteins in patients with postural orthostatic tachycardia syndrome

Det er den samme patientgruppe, som forskerne har undersøgt i begge forsøg. Og forskernes konklusion på de meget spændende forsøg er klar: Autoimmunitet kan spille en rolle i patogenesen af ​​POTS.

Men lad os kigge lidt nærmere på, hvor autoimmuniteten menes at være rettet: "Cardiac lipid raft". Cardiac er hvad der der vedrører hjertet. Lipid er fedt, og raft betyder direkte oversat "tømmerflåde".

Det drejer sig om celler fra hjertet. Celler er omgivet af en fedt-membran. Og i denne fedt-membran er nogle særlige områder som kaldes "lipid rafts".

En særlig form for lipid rafts hedder caveola. Caveola er latinsk for lille hule eller grotte. Klik her for at se et billede af en caveola.

Lipid rafts og caveolas er en yderst interessante konstruktioner på cellemembranen. De er involveret i signaltransduktion, trafik af molekyler gennem cellemembranen og spiller også en rolle i neurotransmission.

Signaltransduktion er når cellen får en besked udefra og igangsætter et respons inde i cellen. Jeg har tidligere skrevet en del om Transient Receptor Potential ion kanaler. Der kan sidde en sådan TRP receptor i en caveola og viderebringe et signal til cellen. Det er let at forestille sig, at hvis der er et autoimmunt angreb på et molekyle i caveolaen, så vil det forstyrre signalet til cellen.

Og hvis man så er lidt nysgerrig af natur, så er det pærelet lige at gå ind og foretage en søgning på nettet og se om der dukker noget spændende op. Her er et eksempel på hvordan man gør:
Man surfer lidt rundt og så finder man en artikel. Så læser man i teksten til figur 3: "Lipid rafts centralize signaltransduction through certain receptors, including the μ-opioidreceptor (MOR), TRPM8 and TRPV1, via their intracellular association with microdomains concentrated in cholesterol and sphingolipids."

Så tænker man, det var da pudsigt, "signaltransduktion via μ-opioidreceptor", hvor har jeg hørt om det før. Og så søger man igen. Det foregår meget let ved at gå ind og skrive søgeordene "μ-opioidreceptor chronic fatigue syndrome" i pubmed databasen. Så dukker der en artikel op, der oplyser, at 15,2% af de undersøgte ME/CFS patienter havde auto antistoffer mod μ-opioidreceptoren.

Så kæden af pudsige tilfældigheder er lang: ME og POTS hænger sammen. Der er mistanke om, at auto antistoffer er involveret i begge sygdomme. Der er fundet sporadiske antoantistoffer i begge sygdomme -knyttet til samme områder på cellen. Endnu mere interessant bliver det, hvis man søger i litteraturen og ser, at caveolaer også er det vindue, som nogle virus kan benytte til at trænge ind i cellen. Kunne en virusinfektion efterlade et overreaktivt immunforsvar rettet mod caveolaer i forskellige celler i kroppen både i ME og i POTS - og herved opstår forskellige auto antistoffer?

Vejen frem er mere forskning! Støt MEandYOU indsamlingen:



mandag den 15. april 2013

Is ME autoimmunoreactive IgGs against lipid raft-associated proteins?

I ask this question after reading this absolutely brilliant article:

Autoimmunoreactive IgGs against cardiac lipid raft-associated proteins in patients with postural orthostatic tachycardia syndrome

There is a high prevelence between Myalgic enecephalomyelitis (ME) and Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome (POTS). Both diseases are of unknown ethiology.

Lipid rafts are microdomains in the cell membrane. These domains are centers for signal transduction, membrane traffiking and regulation of neurotransmission.

Caveolae is a special type of lipid raft, especially found in endothelial cells and adipocytes.

Ganglioside
is a molecule composed of a glycosphingolipid and is found in the lipid rafts.


Signal transduction at the cellular level refers to any process by which a cell converts one kind of signal or stimulus into another.

The article give us the information that cardiac lipid raft associated proteins can be a target of autoimmunoreactive IgGs. I suppose lipid raft associated proteins from other tissues also can be a target of autoimmunoreactive IgGs?

Could ME be an autoimmune attack on lipid raft associated proteins after an infection? Are lipid raft associated proteins the target for microorganisms and molecular mimicry? Well, microorganisms do seem to like lipid rafts:
Host-cell lipid rafts: a safe door for micro-organisms?
Viruses, lipid rafts and signal transduction
Epstein-Barr virus LMP1 modulates lipid raft microdomains and the vimentin cytoskeleton for signal transduction and transformation

Guillain-Barré syndrome (GBS) has been connected to Camphylobacter infection. Gangliosides are found in the perifere nerves. GBS paitents have autoantibodies against GM1 ganglioside (GM1). Research strongly suggest that anti-GM1 antibodies directly influence the integrity of the signaling platform, lipid rafts, implicating the importance of lipid rafts in the development of this disorder. Reference: Anti-GM1 antibodies affect the integrity of lipid rafts and this article in Norwegian.

Lipid rafts seem to be involved everywhere:

B-cell antigen receptor acts during B-cell activation both to initiate signalling cascades and to transport antigen into the cell for subsequent processing and presentation and that Lipid rafts and B-cell activation are connected.

Altered lipid raft-associated signaling and ganglioside expression in T lymphocytes from patients with systemic lupus erythematosus

"Something" in the Dorsal Root Ganglion (DRG) is often the subject for ME pathology speculations. Are lipid rafts (proteins?) in DRG target for autoimmunity in ME?

ME is connected to "something with somatosensory perception, neuroplasticity, neuropeptides", and then there is my favorite subject Transient Receptor Potential ion channels. Is there a connection between these buzz-words and lipid rafts?

Yes, I found some exciting articles:

Somatosensory scaffolding structures: "Dynamic changes in somatosensory perception occur as a result of multiple signaling events. In many instances, over-activation of sensory receptors results in the desensitization and subsequent increased threshold for activation of receptors. In other cases, receptor sensitization can occur following tissue injury and/or inflammation. In both cases, signaling mechanisms that control alterations in receptor activities can significantly affect organism response to sensory stimuli, including thermal, mechanical, and chemical." 
and
"Lipid rafts centralize signal transduction through certain receptors, including the μ-opioid receptor (MOR), TRPM8 and TRPV1, via their intracellular association with microdomains concentrated in cholesterol and sphingolipids."  (TRPs are found in the trigeminale and dorsale root ganglion.)

A study found autoantibodies against μ-opioid receptor in 15.2% of the CFS patients, and there is Decreased Central-Opioid Receptor Availability in Fibromyalgia.

Here is a review highlighting the importance of lipid rafts for synaptic function and plasticity, as well as their relevance for age or disease-related cognitive impairment.

Do we have a hypothesis? An insult (virus, chemicals, trauma, stress) to the immune systeme triggers an autoimmune repsonse to lipid raft associated proteins in the body - especially in the dorsal root ganglion. Signal transduction get disturbed. TRP channels and other receptors (P2X, G protein coupled receptors....)  become dysfunctional. Sound, light, odours are no longer tolerated - something goes bad with neuroplasticity...what about pain and fatigue and μ-opioid receptors...and all the affected receptors we don´t even know....and we need to look into leaky gut and lipd rafts  ....further speculations are needed...

...and money for the Rituximab study, MEandYOU:


søndag den 7. april 2013

Puslespilsbrikkerne: LPS, TLR4, TRPA1 og ME!?!

I flere af mine indlæg prøver jeg at lægge små stumper af viden sammen på forskellige vis for at se om de kan afsløre noget om årsager, symptomer, sammenhænge og vedligeholdende faktorer i sygdommen ME.

Det er naturligvis kun gætterier fra sofaen, men jeg synes, at der viser sig nogen pudsige sammenhænge. Hæng på og døm selv.

Fra denne artikel:  Increased IgA responses to the LPS of commensal bacteria is associated with inflammation and activation of cell-mediated immunity in chronic fatigue syndrome henter jeg denne stump viden:  ME patienter har forhøjet IgA/IgM respons mod LPS. Teorien er at bakterier fra utæt tarm trænger ud i blodet. Her vil immunforsvaret eliminere bakterierne. En del af sygdomaktiviteten hos ME/CFS patienter kan således skyldes dette fænomen. Et forsøg viste, at øget IgA mod LPS hos ME/CFS patienter var associeret med øget inflammation og graden af symptomer.

Jeg har tidligere skrevet om Toll like receptors (TLR) and ME

Fra den her artikel Role of the Toll Like Receptor (TLR) Radical Cycle in Chronic Inflammation: Possible Treatments Targeting the TLR4 Pathway kan man læse, at aktivering af TLR4 kan understøtte sygdomsmekanismen i bl.a. CFS, autoimmune sygdomme, neuroinflammatoriske sygdomme og mange flere. Aktivering af de TLR4 biokemiske veje kan forårsage kronisk inflammation og øget produktion af reaktive oxygen og nitrogenforbindelser (ROS/RNS) og hermed oxidativ/nitrosative stress og derfor TLR relaterede sygdomme. Forfatterne fremsætter hypotese om, at aktivering af "TLR biokemien" ligger til grund for mange af "civilisationens" sygdomme og inflammationen kan bekæmpes ved at påvirke (behandle) denne underliggende biokemi. Blandt andet nævnes anti-LPS strategier.

Så har jeg i flere indlæg boltret mig med at fremsætte hypotese og vilde gætterier om at påvirkning af TRPA1 kan være involveret i ME/CFS og adskillige ko-morbiditeter. Der er samlet lidt op på strømmen af TRPA1 indlæg i den her: ME, slow gastric emptying, serotonin and TRPA1 og den her TRPA1, muskelaktivitet og påvirkning af det autonome nervesystem

Og kunne det så ikke bare være en fuldstændig pudsig tilfældighed, eller måske en smuk biokemisk sammenhæng, hvis der var en forbindelse mellem LPS og TRPA1??? Septisk chok fra LPS medfører trods alt en voldsom vasodilation, og som det fremgår af mine tidligere indlæg har jeg fundet referencer, der påviser TRPA1s påvirkning i forbindelse med vasodilation og autonom dysfunktion. Og igen autonom dysfunktion hænger sammen med ME/CFS.

Sammenhængen mellem LPS og TRPA1 fandt jeg i en patentansøgning fra spanske forskere USE OF TRPA1 RECEPTOR ANTAGONISTS FOR TREATING DISEASES ASSOCIATED WITH BACTERIAL INFECTIONS

I patentansøgningen står der:

The present invention relates to the use of a ligand that is a TRPA receptor antagonist for preparing a drug intended for the treatment or prevention of diseases or disorders produced by bacterial infections or by exposure to bacterial endotoxins.

Jeg har prøvet at oversætte noget af teksten - lidt kluntet, men forhåbentligt forståeligt:

På trods af de talrige dokumenter, der beskriver den terapeutiske virkning TRPA1 antagonister har, er der til dato ikke blevet rapporteret om deres evne til at behandle sygdomme forårsaget af bakterieinfektioner, især de som frigiver LPS lokalt og systemisk.

Forfatterne til den foreliggende opfindelse har identificeret receptoren TRPA1 og de molekylære virkninger af lipopolysaccharid (LPS) fra gramnegative bakterier i det perifere nervesystem som et nyt mål for behandling.

TRPA1 stimulering med LPS blev bekræftet ved en elektrofysiologisk teknik "patch clamp", der viser, at anvendelsen af ​​LPS øger amplituden af ​​de registrerede strømme i CHO-cellelinier (CHO-A1). Derudover har vi undersøgt virkningen af ​​LPS på ionkanal TRPA1 udtrykt i primære sensoriske neuroner og trigeminale ganglier.

For at demonstrere TRPA1s virkninger forårsaget af LPS blev der udført in vivo og ex vivo forsøg, der viste, at TRPA1 bidrager til funktionelle ændringer i pulmonar ventilation, mesenterialarterie vasodilation og akutte og inflammatoriske smerter induceret af LPS fra E. coli.

Det har også vist sig, at administration af TRPA1 receptor-antagonister signifikant inhiberer disse tilstande. Derfor har disse resultater vist anvendeligheden af TRPA1antagonister eller inhibitorer til behandlingen af ​​sygdomme forbundet med bakterieinfektioner fremkaldt af LPS eller udsættelse for bakteriel endotoxin.






lørdag den 6. april 2013

Økonomisk fordel for det danske statsbudget at behandle ME med Rituximab?

Som det fremgår af informationerne fra MEandYOU forsøger man i Norge at skaffe penge til at finansiere et fase 3 studie til Rituximab behandling af ME patienter.

Under forudsætning af at resultaterne fra det første Rituximab studie kan gentages, hvad vil det så betyde, hvis man benyttede medicinen i Danmark til ME patienter?

For at regne lidt på dette, er vi først nødt til at udarbejde et estimat over antal ME patienter i Danmark.

Mig bekendt findes der ikke nogen officiel valid opgørelse over antal ME patienter i Danmark. Men idet Folketinget citerer Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra NICE Guidelines, når det handler om ME/CFS, så vil jeg tage udgangspunkt i tal fra NICE guidelines.

Fra NICE guidelines side 71 har vi "minimums-tallet" 0,2%:
"Overall, the evidence suggests a population prevalence of at least 0.2–0.4%"

Via EU oplysningen fandt jeg link til Eurostat, der oplyser, at indbyggerantal i Danmark 2012 var på 5.580.516.

Det giver 11.161 ME patienter i Danmark.

Fra NICE guidelines fandt jeg videre på side 303:
"No definitive studies have been carried out in the UK to determine the prevalence of severe CFS/ME in people with CFS/ME, but estimates range from 25% (population and setting not clear) to a lower figure experienced in general clinical practice."

Nu er det her ikke UK, og tallene er i forvejen usikre, men lad os benytte de anslåede 25% for at fortsætte regnestykket. NICE guidelines har trods alt opgivet en reference til deres tal, og både Folketing og Sundhedsstyrelse bakker op om NICE. Og før anvendte jeg den lave ende af skalaen med de 0,2%, så helt galt kan det vel ikke være!?!

Det giver 2.790 alvorlig syge ME patienter i Danmark.

Alvorlig syge mennesker kan ikke arbejde og betale skat. De er som regel på en eller anden form for overførselsindkomst. Altså en ren udgift for forretningen Danmark.

Hvis nu, at Rituximab forsøget kan reproduceres og 2/3 af behandlede ME patienter igen responderer på behandlingen, så har vi fået 1.860 raske mennesker ud af det.

Men hvis nu alle ikke bliver helt raske og medicinen alligevel ikke virker så godt....så lad os lægge en sikkerhedsfaktor på 10 ind. Den er grebet ud af luften.

Hvis nu 186 mennesker forlader førtidspension og kommer i arbejde. Hvad sparer forretningen Danmark på det?

Den månedlige sats for enlige på førtidspension er kr. 17.348. Dvs. kr. 208.176 om året.

Så med 186 mennesker til kr. 208.176 pr år, så kunne man spare kr. 38.720.736 årligt.

Det er jo også en slags penge!

Regnestykket er imidlertid langt fra færdigt...

  • medicinen Rituximab koster en hel del, men idet patentet til denne medicin er ved at udløbe, vil der kunne forventes et prisfald
  • medicinen tages ved drop, så det kræver nogle sygehus udgifter
  • på den anden side spares udgifterne til kognitiv terapi, som ellers tilbydes som behandling - psykiaterne arbejder vist ikke gratis
  • og der kommer indtægter i form af skat, når patienterne kommer tilbage på arbejdsmarkedet
  • men førtidspensionisterne betaler også nogle af pengene tilbage i skat...
Det kunne være fint, hvis de økonomiske vismænd kastede et kærligt blik på disse "sofa-udregninger".

Men mon ikke vi kan blive enige om, at bundlinjen giver overskud - både økonomisk og menneskeligt. Så lad os dog få det Rituximab fase 3 studie i gang, og se om det udviser samme resultater, som det første studie! Kender du nogen, der gerne vil have, at man forsøger at spare penge på statsbudgettet i Danmark, så få dem til at give et bidrag til MEandYOU indsamlingen:



mandag den 1. april 2013

Fødevare intolerance i ME/CFS

Dr. Robert H. Loblay fra Royal Prince Alfred Hospital i Australien har i mange år arbejdet med immunologi, allergi og fødevare intolerance. Han har udarbejdet dette fremragende dokument:

The Role of Food Intolerance in Chronic Fatigue Syndrome

Det er værd at kigge igennem, hvis man kan engelsk. Her vil jeg kort gengive lidt fra dokumentet:

Naturlig forekommende kemikalier i vores mad, som kan fremprovokere negative reaktioner er salicylater, biogene aminer og glutamat.

Salicylater, sammen med mange andre benzoesyre derivater, findes i forskellige koncentrationer i de fleste frugter og grøntsager, nødder, krydderurter og krydderier, marmelade, honning, te, kaffe, vin og mange andre fødevarer. En gennemsnitlig vestlig kost vurderes til at indeholde melleme 10 og 100 milligram om dagen af naturlige salicylater.

Biogene aminer er til stede i chokolade, ost, fiskeprodukter, ældet eller forarbejdet kød, bananer, appelsiner, avocado, tomater, vin og øl, mm.

Frit glutamat (dvs. ikke-proteinbunden) er til stede naturligt i fødevarer såsom tomater, champignon, oste, saucer, bouillonterninger, kødekstrakter og gær ekstrakter.

Noget der er væstentligt at forstå er, at hvis man reagerer på nogle af disse indholdsstoffer i maden, så er det den samlede mængde, som man reagerer på. Dvs man reagerer, når "bægeret flyder over". Og så kan man henledes til at tro, at det er det sidst indtagne levnedsmiddel, som man ikke tåler.

Dette er anskueliggjort ved figuren fra side 4 i dokumentet. Figuren viser, at en person har indtaget flere måltider: Ost, banan, ost, tomat, appelsin og så til sidst chokolade. Og ved indtagelse af chokolade, så er grænseværdien for kroppen nået, og der udløses symptomer på fødevare intolerance. Men havde indtagelsen af levnedsmidler været i en anden rækkefølge, ville personen have reageret på ost i stedet.

Det er derfor, at det kan være så svært at finde ud af, hvis og når man oplever fødevare intolerance. Det kan også medføre, at man udelukker sunde levnedsmidler fra kosten, fordi man har oplevet at reagere på dem. Så fødevare intolerance kan være en svær én at greje! Så det er en god idé at finde en læge med forstand på emnet, så man ikke forfalder til en ensidig kost.

Ydermere skriver Dr. Loblay, at en fødevare intolerance kan udvise tilbagevendende influenzalignende symptomer, der let forveksles med en "kronisk virusinfektion".

Jeg kan varmt anbefale, at man læser Dr. Loblays artikel. Men inden da, skal man lige huske at give et bidrag til ME and YOU indsamlingen, så vi kan få det der Rituximab forsøg i gang!